CANTANTE: Allan Olsen

TITULO:Taberens Sø

Hold op med at skabe dig siger far til søn
hvad fanden er meningen knægt
jeg var byens bedste bokser inden du blev født
så ta' lige og vis lidt respekt
Byens bedste bokser - vor herre bevares
vi er trætte af at høre hvad du var
du ligner et ubagt franskbrød
som du sidder og hænger der
tror du ikke jeg har set de billeder mor gemmer
af dig talt ud i en ring
hvordan du ligger og roder på kanvassen*
mens folk står og griner rundt omkring
det er almindelig kendt blandt folk her i byen
at når du endelig vandt var det held
er det rigtigt når mor siger du ikke var i stand
til at binde dine boksehandsker selv?
Far læner sig frem og kigger på mor
der strikker og stirrer på sit garn
- hvad er det nu for noget går i to og snakker
mens en anden én må ta’ sin tørn
du sku hellere fortælle ham hvor håbløs du var
da vi lærte hinanden at kende
når du sku' flå en fisk sku' du først ud og brække dig
se det er hvad hans mor var for én
- å gu' når jeg tænker på hvad jeg ku' ha fået
af gode patter og fastere kød
men fanden tog ved mig
jeg fik ondt af det med dig
så jeg tog dig af barmhjertighed
forstår du knægt mor var svag og psykisk
det var noget hun havde fra sin far
hun gik folk på nerverne med sit vræleri
de kaldte hende for pylderkaren
Mor holder på masken
hendes øjne er blanke
det er jul hun vil helst holde fred
alligevel brænder der en djævel i hende
der må fyre trumfen af
- hvad øgenavne angår og knægten og hans skole
og at han ikke er til at drive derhen
så skyldes det måske de har givet ham et navn
og det navn er ’taberens søn’
Far mærker hvordan det kribler i næsen
han må ud af den her barak
som en gnu på savannen i hyænernes flok
kan han mærke det er nu han skal væk
udenfor på terrassen er der koldt og det er nat
og hvid jul og hvad rager det ham
han havde faktisk tænkt sig at holde sig ædru i år
men nu kan det være det samme
han pisser i sneen uden at holde ved
og tænder en smøg imens
og kigger på haven via hækkens silhouet
den her bette verden er hans
for dét har man knoklet lige siden man var sytten
men utak er verdens løn
nu har man en knægt der ik' vil i skole
fordi de kalder ham for taberens søn
Der tændes lys i et vindue i boligkarreen
mod vest et par gader herfra
tænk at flytte ind i den slags kasser
det er vel det man har minker til
han bygynder og mindes da han selv voksede op
hvordan der var pyldrerøve nok
hvad med en type som vejmandens erik
der trods alt var det største pjok
han var dum til at regne
han var dum til at skrive
i gymnastik var han bedst til at vræle
men han var god til at sladre så nu er han i føtex
hvor hun lurer på om folk de vil stjæle
og hva' med jørgen der ikke måtte bokse for hans mor
fordi hun syntes hans næse var så pæn
men ka' sige jørgen aldrig blev en taber
fordi han aldrig stak snotten frem
Han kigger over skulderen ind til de andre
for at sikre sig han ikke blir' set
så stepper han og bukker og dukker for hug
som de hug der engang sendte ham ned
jo gu' tabte han da mere end han vandt dengang
men herregud det var ungdomspjat
men en ting er sikkert han gik aldrig baglæns
som alle de andre skvat
Knægten er hans og hun er osse o.k.
i halvmørke er hun stadigvæk køn
om lidt vil han ind - han skal lige ryge færdig
og så vil han lade som ingenting
i morgen skal knægten fandenrasme i skole
og taberen går med ham derhen
så knejten ka' se
at det faktisk er helt o.k.
at være ham de kalder taberens søn